Hjerteugen 2026

Tak fordi I vil være med i Hjerteugen 2026
Når din virksomhed er med i Hjerteugen, får I en inspirerende mulighed for at sætte fokus på jeres medarbejderes trivsel og hjertesundhed.
Det koster jer ikke noget at deltage i Hjerteugen. Sammen med Hjerteforeningen ønsker vi at bidrage aktivt til at styrke danskernes sundhed ved at gøre det nemt og tilgængeligt at tage små skridt mod en mere hjertesund hverdag.
Når I deltager modtager I en pakke med aktiviteter og materialer, der er klar til brug, og I får adgang til viden og webinarer. Antallet af pakker er dog begrænset, så derfor er tilmeldingen efter først til mølle princippet.
Gør det nemt at skabe hjertesunde vaner på arbejdspladsen
Hjerteugen er bygget op omkring overskuelige mikrohandlinger, som er nemme at få ind i hverdagen og arbejdsdagen – og forhåbentlig kan skabe gode vaner, der hænger ved.
I kan blandt andet:
- Sætte gang i Hjertebingo - en sjov og involverende aktivitet, der skaber bevægelse og fællesskab på tværs af arbejdspladsen. I får en stor bingo-plakat og hjerteklistermærker, så I er klar til at fylde pladen ud.
- Gå på Hjertejagt i lokalområdet og kombinere bevægelse med nysgerrighed og fælles oplevelser – I får spillereglerne til at jagte hjerteformer, så I kan konkurrere internt og med de andre deltagende virksomheder om jeres fund.
- Nudge til sundere valg - I får forskellige visuelle reminders til vægge, borde og computere, så hjertesundheden bliver tydelig i jeres arbejdsmiljø.
-
Gøre bevægelse til en naturlig del af dagen med en legende hinkerude placeret dér, hvor medarbejderne færdes.
Viden og inspiration til jeres medarbejdere
-
Video-talks og webinarer med sundhedseksperter om hjertet, symptomer og forebyggelse samt indsigt i danskernes hjertesundhed på nationalt niveau.
- Inspirationsplakaten Hold hjertet sundt som kan inspirere jeres medarbejdere til hjertesunde valg i hverdagen.
-
Et inspirerende og involverende mailflow med opskrifter, viden, quizzer og konkrete tips, der aktiverer og motiverer jeres medarbejdere gennem hele ugen.
En god opstart på Hjerteugen
Som Hjerteuge-ansvarlig inviteres du til et onboarding webinar tirsdag d. 18. august, hvor du får inspiration til, hvordan I bedst implementerer Hjerteugen i jeres virksomhed – og mulighed for at få svar på alle jeres spørgsmål.
I modtager jeres Hjerteuge-pakke i uge 36, så I har tid til at gennemgå materialerne og gøre Hjerteugen til jeres egen. Den digitale del af pakken er tilgængelig op til og i løbet af uge 39.
Lad os skabe synlighed sammen
Vi glæder os til at skyde Hjerteugen i gang sammen med jer! Og vi håber, at I vil dele ugens aktiviteter med os og andre på LinkedIn med #hjerteugen og dermed være med til at øge opmærksomheden på forebyggelse af hjertesygdomme.
Du skal kun udfylde tilmeldingsformularen én gang - den gælder for hele virksomheden. Hvis I har flere lokationer, som ønsker at være med, skal du lave en tilmelding pr. lokation. Vi tilpasser pakkens størrelse til det antal medarbejdere, I er på lokationen.

Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 21. september 2026 kl. 09:00
Sted Jeres egen virksomhed
Arrangør
Nordea Pension
Tlf. +45 70 33 13 13
hjerteugen@nordeapension.dk
Indlæser