Hop til hovedindholdet

Nordea Pension logo

Hjertesunde medarbejdere

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Torsdag d. 8. maj 2025 kl. 13:30 til 18:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 1. maj 2025 kl. 10:00

Sted

Haraldskær Sinatur Hotel og Konference, Skibetvej 140, 7100 Vejle Haraldskær Sinatur Hotel og Konference
Skibetvej 140
7100 Vejle

Hjertesunde medarbejdere

Vis lignende arrangementer


Styrk hjertesundheden på arbejdspladsen


Nordea Pension inviterer til en eftermiddag fyldt med ny viden og aktiviteter, der giver inspiration til at holde hjertet sundt gennem hele livet.

Hvert år bliver 65.000 mennesker ramt af hjerterelaterede sygdomme, som i mange tilfælde kan forebygges. Derfor sætter vi hjertet i centrum på dette seminar, så du kan være med til at styrke hjertesundheden på din arbejdsplads.

I Nordea Pension har vi et stort fokus på forebyggelse, og vi er hele tiden nysgerrige efter ny viden og evidens inden for sundhedsfremmende aktiviteter. Derfor er vi selv i gang med at undersøge to helt nye områder, der kan være med til at forbedre hjertesundheden, som vi gerne vil udforske sammen med virksomheder som din: Craft som sundhedsfremme og biometriske målinger med AI.

Vær med, når vi sætter hjertet i centrum, så du kan styrke hjertesundheden i din virksomhed.

Du får:

  • Viden om danskernes hjertesundhed så du har et sammenligningsgrundlag og input til, hvad fremtiden bringer af sundhedsudfordringer i din egen virksomhed

  • Viden om den nyeste forskning og empiri inden for craft som sundhedsfremme 

  • Indsigt i et nyt digitalt sundhedsredskab og mulighed for selv at teste dine biomarkører som puls og blodtryk gennem mobilen

  • Inspiration til indsatser, der fremmer sundheden og hjertesundheden på arbejdspladsen

  • Mulighed for at sparre med andre beslutningstagere om sundhedsudfordringer, indsatser og erfaringer i jeres egne organisationer

 

Eftermiddagens program

13.30-14.00  Velkomst: Sammen om hjertesundhed med Nordea Pension // Pia Stoklund Wacher, Kommerciel direktør, Tobias Herbert Jensen, Kundedirektør, og Cathrine Juel Lau, Health & Prevention Manager, Nordea Pension
Sidste år lancerede vi Hjerteugen, hvor vi sammen med vores kunder satte fokus på hjertesundhed gennem en hel uge. Vi vil gerne dele vores erfaringer og værktøjer fra Hjerteugen med dig, og samtidig invitere dig til at være med til at forme Hjerteugen 2025.

14.00-14.15  Hjertebingo og input til version 2.0

14.15-15.00  Danskernes hjertesundhed // Mads Lind, Chefkonsulent, Hjerteforeningen
Hjerteforeningen sætter fokus på danskernes hjertesundhed. Mads dykker ned i statistikken og ser på, hvor udbredt hjertesygdom er, og hvem der er i størst risiko for at blive ramt af hjerteproblemer. 

15.00-15.30  Pause og netværk

15.30-16.15  Craft som sundhedsfremme // Anne Kirketerp, Direktør, Craft-psykologi
Nyere forskning viser, at når hænderne er beskæftiget med craft (håndværk og håndarbejde), kan det give en lang række sundhedsfremmende effekter: fx reducerer det stress, sænker blodtrykket og øger den generelle trivsel og livsglæde – alt sammen noget, der er godt for hjertet. 
Anne deler den nyeste forskning, empiri og cases inden for craft som sundhedsfremme og giver en introduktion til området Craft-psykologi.

16.15-17.00  Mål hjertesundheden med AI // Daniel Mark Olsen, partner, Vicorda
En scanning af ansigtet kan afsløre din sundhedstilstand! Med ny teknologi kan biometriske målinger af ansigtet afsløre en række forskellige sundhedsparametre fx blodtryk, stressniveau og søvnkvalitet.
Daniel fortæller om de mange muligheder, det giver i forhold til tidlig opsporing af ricisi og inspirerer til et helt nyt mindset indenfor sundhed.

17.00-17.45  Workshop
: Hvordan får vi hjertesunde medarbejdere?
Med inspiration fra dagens oplæg arbejder vi sammen om at skabe et inspirationskatalog til Hjerteugen, som kan bruges på arbejdspladsen til at øge hjertesundheden i hverdagen. Vi diskuterer tabuer og etiske dilemmaer i forhold til de nye løsninger i en virksomhedskontekst.

17.45-18.00  Opsamling og tak for i dag!

 

 

Målgruppe

Seminaret er for dig, der er beslutningstager i en større virksomhed og/eller er ansvarlig for at implementere medarbejderrettede tiltag.

 
 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Nordea Pension
Tlf: +45 40228938
vkn@nordeapension.dk

Kontaktinformation til arrangør

Nordea Pension
Tlf: +45 40228938
vkn@nordeapension.dk